LOKALHISTORISK ARKIV I RØDEKRO

FOR RISE, HJORDKÆR, HELLEVAD, GENNER, EGVAD OG ØSTER LØGUM


                          Formanden bød velkommen til de 52 deltagere og glædede sig over fremmødet til generalforsamlingen og til foreningens øvrige aktiviteter i løbet året. Han erindrede om at det er to år siden sidste generalforsamling, idet bestyrelsen besluttede at aflyse generalforsamlingen i 2021 på grund corana restriktionerne og det vil afspejle sig i beretningen og regnskabs aflæggelsen samt de valg der skal foretages.


Dagsorden:

Pkt. 1.                Valg af dirigent. Finn Sørensen blev valgt til dirigent. Dirigent konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

Pkt. 2.                Beretning. Formanden Egon Kaas aflagde bestyrelsens beretning.
Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.

Pkt. 3.                Regnskab, budget og forslag til kontingent. Kassereren Inge Lise Nørgaard fremlagde regnskabet for 2021 (2020 lå på bordene til orientering), samt budget og forslag til kontingent. Kontingentet foreslås uændret til 20,00 kr. årligt. Regnskaberne for 2020 og 2021, samt budget og forslag til kontingent blev vedtaget enstemmigt.

Pkt. 4.                Indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag.

Pkt. 5.                Valg af bestyrelse. På valg var: Bestyrelsesmedlemmerne: Egon Kaas, Inga Toustrup, Aksel Johansen og Anders Sørensen. Der var genvalg til Egon Kaas, Inga Toustrup, Aksel Johansen og nyvalg til Gunnar Hansen.

Pkt. 6.                Valg af suppleanter. Valgt til suppleanter blev Oluf Lorenzen og Jan Freitag.

Pkt. 7.                Valg af revisorer. Revisorerne: Ida Hansen og Jørgen Petersen blev genvalgt. Jørgen Kruse blev nyvalgt som suppleant.

Pkt. 7.                Eventuelt. Formanden ønskede tillykke med valgene og rettede en tak til Anders Sørensen og Jørgen Kruse for deres indsats i foreningen og overrakte dem en erkendtlighed for deres indsats i foreningen. Formanden gennemgik herefter foreningens kommende arrangementer og nævnte herudover at der den 17. marts er en bogudgivelse på Folkehjem. Bogens titel er ” En landsby i krig og fred” Sønderjyske tidsbilleder 1905 - 45 og foregår i Klovtoft. Egon efterlyste artikler til foreningens årbog, vi kan til stadighed bruge artikler om stort og småt til bogen. Formanden takkede dirigenten for hans indsats og forsamlingen for god ro og orden. Efter generalforsamlingen blev der vist en film om teaterstykket ”Genforeningen” og aftenen sluttede med kaffebord.