Tirsdag den 16. august var der tur for foreningens medlemmer med sejltur på Odense å, frokost
med æggekage og besøg på det nye H. C. Andersen museum.
Kl. 8.30 var der afgang på turen til Odense der havde samlet 53 deltagere. Første stop var på
rastepladsen ved Middelfart hvor vi fik rundstykker og kaffe der var blevet smurt og brygget af
bestyrelsen inden starten på turen.
Vi ankom planmæssigt til Munke Mose ved Odense å og steg ombord på den ventende turbåd,
med den sejlede vi ca. en time på åen forbi de mange smukke og store villaer der ligger langs med
åen hvor også Odense Zoo har sit domicil på begge sider af åen. Ved ankomsten til Fruens Bøge
steg vi på bussen igen og blev kørt til Boulevardkroen hvor der blev serveret æggekage ad libitum
og foreningen var vært ved en genstand.
Godt mætte kørte vi kl. 13.30 til H.C. Andersen museet hvor en guide gav en kort introduktion af
det nye moderne, flotte museum der også omfatter en stor have der er anlagt i tre plan og er
offentlig tilgængelig året rundt. Hele herligheden har koste omkring 400 millioner kroner. Selve
museet ligger mest under jorden. Vi blev alle udstyret med et sæt høretelefoner, der fortalte den
historie man opholdt sig ved efterhånden som man bevæge sig rundt i museet.
Kl.15.30 var der afgang igen og vi kørte til rastepladsen ved Kildermose udenfor Odense hvor der
blev serveret kringle og kaffe.
Vi var tilbage i Rødekro som planlagt omkring kl. 18.00. Formanden takke deltagerne for deres
deltagelse i turen og konstaterede at museet var flot,